Alle elever har krav på at blive optaget på folkeskolen i det distrikt, hvor de bor eller opholder sig. Se skoledistrikter i Roskilde Kommune her.
Elever kan blive optaget på en anden skole end distriktsskolen, hvis der er plads i de etablerede klasser.
Skolelederen skal afvise ansøgning om indskrivning af en elev, der bor i et andet skoledistrikt, hvis der i gennemsnit er 24 eller flere elever i klasserne på det pågældende klassetrin.
Hvis du ønsker at indskrive dit barn på Trekronerskolen, skal du kontakte kontoret, som formidler kontakt til afdelingslederen. Der bliver derefter holdt et møde med dig og dit barn, hvorefter der i samarbejde med lærerne på det pågældende klassetrin bliver anvist en egnet klasse.
Vi indhenter relevante oplysninger hos den afgivende skole vha. samtykkeerklæring.