Skole-hjemsamarbejde.
’Skole-hjem samarbejde’ er noget af det, der altid optager os i skolebestyrelsen. Skole-hjem samarbejde kender vi mest fra forældremøder og individuelle skole-hjem samtaler. Hvert enkelt team på Trekronerskolen har imidlertid ret frie rammer til at organisere skole-hjem samarbejdet indenfor. Fx er det op til teamet, om forældrene kommer med eller uden barn til den individuelle samtale, og nogle team har forsøgt sig med mere utraditionelle former for skole-hjem samarbejde:
- Café-arrangementer, hvor forældre inviteres sammen med børnene til at deltage i nogle af skolens aktiviteter: Matematik-spil, cykelbane-kørsel, historiefortælling mv.
- Gruppe-samtaler som alternativ til den individuelle skole-hjem samtale, hvor en gruppe af forældre uden børn mødes for at tale om ting af fælles interesse: børnenes sociale relationer, sprog og omgangsform, klassens dynamik, arbejdsformer i klassen mv.
- samarbejde mellem skole og hjem
- samarbejde imellem forældre
- dialog imellem alle parter
- handlemuligheder for alle parter
Mere konkret er vi enige om, at det er vigtigt med en klar dagsorden for målet med det enkelte møde: Man kan ikke nå det hele på et og samme møde. Flere har gjort den erfaring, at der ofte er alt for kort tid til at nå i dybden med tingene, når fx et kvarters skole-hjem samtale skal rumme både en snak om, hvordan det går den enkelte i de forskellige fag og socialt i skoletiden og SFO. Hvis man så også skal nå at snakke om, hvordan klassen fungerer som helhed bliver tiden meget knap.
Et andet vigtigt spørgsmål er, hvilken rolle klasserådene kan spille ift. form og indhold i skole-hjem samarbejdet.